Det her er faktisk lidt mærkeligt, men meget rart at skrive der her inde, fordi det er jo kun søde mennesker der læser her inde (:
Kom bare lige i tanke om de søde søde fisk der var her inde, syntes godt nok det var trist for dem, de er jo ved at dø af sult, vi må altså ikke glemme vores søde fisk !
Når men, nu er det jo påskeferie og der er der sikkert mange der skal rundt at besøge hinanden, kan kun forstille mig det bliver godt ! jeg glæder mig ihvertifal til dem jeg skal være sammen med, ligesom jeg glædet mig VILDT til den der gensynsweekend, det bliver bare sååååååååååå rart at se jer alle sammen igen!
mandag den 31. januar 2011
mandag den 1. november 2010
Isn’t it amazing how persons who were once just strangers, suddenly meant the world to you? ♥
Jo gu' er det fantastisk! Og det samme er I! Og det var virkelig det der skete. Vi så hinanden første gang (de fleste af os ihvertfald) d. 6. juni 2009. Det var lidt underligt, især da vi stod op ad væggen i gymnastiksalen, og jeg kiggede rundt på jer og tænkte: sikke en flok underlige unger, tænk dem kommer jeg til at kende helt vildt og forfærdelig godt! Og tiden gik og gik og gik. Det blev efterår, og vi havde en virkelig sej sproguge, jeg selv var ihvertfald helt oppe at køre over det hele. Det blev december, og vi så julekalender i tv-stuen. Og pludselig var det blevet februar, og så kunne man allerede mærke enden komme. Dagene gik og gik og gik. Og jeg tænkte hele tiden, åh nej, nu er det kun ... Og jo længere vi kom hen i året, jo kortere tid var der, logisk nok, tilbage. Og så blev det juni, og jeg var ret trist det meste af den måned. Selvom det var en skøn måned! (Åh nej, nu spiller "River flows in you" på mit anlæg... bad timing...)
Nu er det blevet november, og jeg har lige fået et af mine "savn på efterskoletiden" flips, og jeg savner jer! Jeg savner det hele! Tænk at vi blev et helt lille samfund, jeg havde ihvertfald ingen ide om hvad der skete uden for vores egen lille verden. Og det havde jeg heller ikke brug for, for det var jo jer der var de vigtige! Og ja, nu er i der ikke hver dag og hele tiden, og det er svært at vænne sig til!
Denne her uge bliver bare en herlig en af slagsen. Idag Skype'de jeg med Sofie, bagefter ringede Nichlas, i morgen kommer Alexander og på onsdag kommer Kaja til Valby. Sidste uge besøgte jeg Carina. Og om ikke så længe skal jeg til Helsingør og høre seje Dennis og Bob spille. Det er skønt at I stadig er her, selvom vi ikke ser hinanden så tit endda.
You still mean a great deal to me!♥
-Andrea, hende der dude'n
Nu er det blevet november, og jeg har lige fået et af mine "savn på efterskoletiden" flips, og jeg savner jer! Jeg savner det hele! Tænk at vi blev et helt lille samfund, jeg havde ihvertfald ingen ide om hvad der skete uden for vores egen lille verden. Og det havde jeg heller ikke brug for, for det var jo jer der var de vigtige! Og ja, nu er i der ikke hver dag og hele tiden, og det er svært at vænne sig til!
Denne her uge bliver bare en herlig en af slagsen. Idag Skype'de jeg med Sofie, bagefter ringede Nichlas, i morgen kommer Alexander og på onsdag kommer Kaja til Valby. Sidste uge besøgte jeg Carina. Og om ikke så længe skal jeg til Helsingør og høre seje Dennis og Bob spille. Det er skønt at I stadig er her, selvom vi ikke ser hinanden så tit endda.
You still mean a great deal to me!♥
-Andrea, hende der dude'n
torsdag den 5. august 2010
Efter efterskolen :)
Vores Blog er gået i stå, men nårh ja, det er der vel ikke noget at sige til.. Spejderskolens elever har travlt med at besøge hinanden i alle ender af landet.. Det er ikke nemt at stoppe på skolen, på topgangen var der næsten altid mennesker, musik fra alle hjørner.. Nu er et år fyldt med glade mennesker og underholdning 24 timer i døgnet hvis det var det der var brug for slut.. Nogle nætter var det for kedeligt at sove i min "egen" seng, så derfor har man sine naboer, genboer eller hvem det nu er, som altid er klar til at dele et stykke af sengen. Men sådan er et ikke mere, der er stille over alt, og langt til vennerne, i hvert fald her hvor jeg kommer fra..
- det at gå på efterskole er fantastisk, men jeg har opdaget hvor svært det hele er når man er stoppet! - der bor så mange mennesker på sjælland, jeg bor på en gård i jylland, selvfølgelig har jeg også mine venner her, men skolen er bare noget andet! Her keder jeg mig! - der er stille, kun mig selv til at underholde mig selv, og de venner jeg har det aller bedst med, er bare så ufatteligt langt væk pludseligt.. Vi spiste sammen. stod op sammen, gik i bad sammen, sov sammen, lavede lektier sammen, børstede tænder sammen, græd sammen.. INTET kunne skjules for hinanden, kun efterskolevennerne er som det, noget helt specielt! - ikke det samme som vennerne fra folkeskolen gennem 10 år, som jeg dog stadig er helt vildt glad for at se..
Så kom der en smule gang i Bloggen igen.. Men måske var det her et slut indlæg for Spejderskolens blog, eller også var det en fortsættelse til efter efterskolen.. Det får vi at se..
Håber i nyder ferien, og glæder jer til at komme igang nogle nye steder, og starte nye tider igen derude :)
Kram fra midtjylland :)
- det at gå på efterskole er fantastisk, men jeg har opdaget hvor svært det hele er når man er stoppet! - der bor så mange mennesker på sjælland, jeg bor på en gård i jylland, selvfølgelig har jeg også mine venner her, men skolen er bare noget andet! Her keder jeg mig! - der er stille, kun mig selv til at underholde mig selv, og de venner jeg har det aller bedst med, er bare så ufatteligt langt væk pludseligt.. Vi spiste sammen. stod op sammen, gik i bad sammen, sov sammen, lavede lektier sammen, børstede tænder sammen, græd sammen.. INTET kunne skjules for hinanden, kun efterskolevennerne er som det, noget helt specielt! - ikke det samme som vennerne fra folkeskolen gennem 10 år, som jeg dog stadig er helt vildt glad for at se..
Så kom der en smule gang i Bloggen igen.. Men måske var det her et slut indlæg for Spejderskolens blog, eller også var det en fortsættelse til efter efterskolen.. Det får vi at se..
Håber i nyder ferien, og glæder jer til at komme igang nogle nye steder, og starte nye tider igen derude :)
Kram fra midtjylland :)
søndag den 21. marts 2010
Galla tale
Så blev det galla aften og som de to ledende skikkelser Mads og jeg nu er på skolen syntes vi at vi burde skrive en tale til folket. Der var så stor begejstring for talen at vi blev bedt om at publicere den på skolens blog og her er den så.
Venlig hilsen
Anders Feddersen og Mads Nielsen
Rederiejere og bestyrelsesformænd
"Gallaaftenen er den aften, hvor vi ser tilbage på året der gik og ser frem til det nye år, med hvad det mon vil bringe. Vi er sørgmodige, men også bekymrede, for vi lever i en verden, hvor skoleårets slutning også kan mærkes her i Korinth og har konsekvenser for vort lille samfund og for os hver især. Det kan godt lægge en dæmper på den festglæde vi gerne forbinder med gallaaftenen. Krisen ansporer til mådehold efter mange glade måneder med stigende humør, og det at have og kunne beholde et venskab er ikke længere så selvfølgeligt. Alle vil vi gerne føle at der er brug for os, og at vi hver især kan yde noget i skolens hverdag.
Det gælder også lærene, der står over for en særlig udfordring i krisetider. Det er blevet sværere at finde nye elever. Når man endnu ikke har haft mulighed for at vise, hvad skolen duer til, er det skuffende, at man ikke kan få afløb for al sin energi, og det kan være vanskeligt overhovedet at finde ud af, hvad man så skal gøre, når der ikke er bud efter en.
Ikke desto mindre mangler lærene på spejderskolen ikke livsmod. De vil gerne tage fat og gå nye veje. De uddanner sig og dygtiggør sig. Conny rejser ud og får indtryk med hjem fra fjerne lande i hele verden. Det giver dem en videre horisont, end vores generation endnu har fået. De må vise de unge, at der er brug for dem. Vi må skabe plads for, at lærene også kan gøre sig de erfaringer, som skal til for at bringe vort skole videre.
I de sidste 17 år er udviklingen gået meget hurtigt. Vi er blevet vænnet til, at alt blev bedre og bedre dag for dag. Nu står vi i en økonomisk krise, der er verdensomspændende. Den bliver vi næppe af med lige med det samme; men krisen kan være en spore til at overveje, hvordan vi lever vort liv. Måske er det slet ikke så usundt at sætte tempoet lidt ned, at give sig tid til at nyde øjeblikket, finde tid til at være sammen med sine spejder-venner, mærke efter hvordan de har det, og hvordan det går også for andre spejdere, som ikke står os så nær.
For mange er det at blive ældre vanskeligt at affinde sig med. Som 9. klasser har man travlt med at blive 10. klasser, som 10. klasser vil man gerne blive ved med at føle sig som 10. klasser; ja det er nærmest et krav at holde sig ikke blot ungdommelig, men 10. klasser i ti, tyve år længere, end man egentlig er det. Vores tid er blevet ungdomsfikseret. Det er både godt og skidt.
Vi beundrer dem, der holder sig spejder hele livet, vi gør det næsten til en dyd i sig selv, som om årene ingen spor må sætte sig, den dyrt vundne erfaring gennem spejderlivet kommer til udtryk. Det er måske noget af det, som er med til at gøre vores - i øvrigt spændende nutid - så fantastisk.
Erfaring er en værdifuld bagage, som også 9. klasserne skal kunne glæde sig over og glæde sig til. Den der ikke længere er 10. klasser af år, skal også have plads, og de der tidligt mærker gymnasiets forandringer sætte ind, må vi ikke tabe i den store og glade spejderånd.
Samtidig er det dejligt stadig at kunne det ene og overkomme det andet, men det kan også være tilfredsstillende at sætte sig roligt ned og vide, at der er mindre at jage efter, og at det perfekte ikke altid er så vigtigt.
--
Igennem det meste af det forgangne år har vi set frem til kammeratskabs weekenden, det store komsammen i Korinth i marts. Forventningerne har været store og ambitionerne ligeså. Det gjaldt dels de praktiske forhold: hvordan vi skulle klare at have så mange og prominente delegationer på besøg, og hvordan det hele skulle tilrettelægges, dels hvordan det ville forløbe, og hvilke resultater det ville føre til.
I to hektiske martsdage kunne vi følge besøgets forløb. Vi så, hvordan man fra hele Danmark kunne sidde sammen og tale sammen her i Korinth, og konstatere at skønt alle var på det rene med emnets alvor, var der dog ingen garanti for, at man kunne nå til indbyrdes forståelse endsige til et entydigt resultat. Men vi vil også huske billeder af ledende mænd og kvinder fra hele Danmark i spejderuniform, og vi fik et klart indtryk af de vanskeligheder, der mødte dem og de anstrængelser, de gjorde sig for alligevel at finde sammen. Alt lykkedes vel ikke, men et grundlag blev lagt, og arbejdet vil fortsætte i det nye år.
Kammeratskabs weekenden i Korinth var kulminationen på et langt og travlt forarbejde. Mange har bidraget på forskellig vis. Kokamokere, friluft folk andre psykologer har arbejdet nøgternt og engageret på at lægge alt til rette. Dygtige arrangører på alle niveauer har bestræbt sig på, at alt kunne glide så godt som muligt for de tusindtallige tilrejsende. Striv har haft den vanskelige opgave at sørge for sikkerhed og orden omkring weekenden, og har løst den ansvarsbevidst og på bedste vis.
Endelig har Korintherne taget imod de mange gæster fra hele Danmark med venlighed, og har med godt humør båret over med de daglige indgreb i deres lektieforberedelser.
Her i aften vil vi gerne takke alle, der i stort som småt har bidraget til, at vi i Korinth har kunnet gennemføre det ærefulde hverv at være værter for Kammeratskabs weekenden.
--
I år har Spejderskolen fået en ny flagdag, den 20. marts. På den dag hejser vi Dannebrog til ære for den indsats vore udsendte har ydet og til stadighed yder rundt omkring på fyn. Vi samler vore tanker om deres gerning, og om den offervilje, de har udvist, og vi mindes dem, som har betalt den højeste pris. Den dag i året vil fra nu af kunne samle os i taknemmelighed og eftertanke.
Netop nu går vores tanker til alle vore udsendte og i særlig grad til vore spejdere på Apo. Skolevejlederen har netop besøgt dem og mødet med de Korinthske spejdere og deres allierede gjorde dybt indtryk på hende. Hendes beretninger om sine oplevelser er med til at gøre deres hverdag nærværende også for os. Den opgave de har er ikke let, men de udfører den med beslutsomhed og dygtighed, og de udviser et mod, som vi må beundre. De skal vide, at de og deres pårørende ofte er i vores tanker, og at deres tilfangetagelser berører os dybt. Sammen med gæsterne og arrangørerne sender vi dem alle vores varmeste hilsener og gode ønsker for denne weekend.
Også herhjemme i Korinth gør mange kvinder og mænd et stort arbejde for vores sikkerhed og tryghed. Vores gallahilsen går til alle inden for forsvaret, beredskabet, politiet og sundhedsvæsenet med tak for, at de holder hovedet koldt og hjertet varmt både i hverdagen og i krisesituationer. Det nyder vi alle især bob og peter godt af.
I år kunne Ærø fejre indførelsen af den nye selvstyreordning. Det var en stor oplevelse for os og resten af spejderskolen at være til stede d. 25 september til grolle festen. Vi fik et stærkt indtryk af den glæde og stolthed, der præger det Ærøske folk, og den vilje til at tage fat på fremtidens opgaver, som kom så stærkt til udtryk med deres vindmøller og solfanger. Vi vil gerne takke for den varme modtagelse vi fik og ønske alt godt fremover for ærø og det Ærøske folk. Vi sender dem alle vores varmeste Gallaønsker.
Vores gallaønsker går i aften også til de sydfynske øer. Vi håber sammen med spejdeskolen til sommer atter at kunne besøge øerne. Gensynet med Øerne og det øboerske folk er altid noget vi ser frem til med glæde.
Hvert år når vi sender vores gallashilsener går vores tanker også til de danske spejdere i Sydslesvig. De har boet og levet på den samme egn i mange, mange generationer. Der har de hjemme, de er loyale og respekterede borgere i landet, men samtidig er de trofaste mod Spejderskolen. David vil vi ikke glemme, ham sender vi vores varme ønsker om en god aften.
Over hele kloden finder man spejdere, der har bosat sig eller opholder sig for kortere eller længere tid. Nogle er udsendte, mange har valgt at lægge deres livsgerning under andre himmelstrøg, men alle vil de nok på en gallaaften lade tankerne gå til Korinth spejderskole og til deres kære derhjemme. Vi ønsker dem hver især en god aften.
--
Når vi ser tilbage på hvad det år, som nu næsten er omme, har betydet for os og vores venner må vi først og fremmest tænke på den store glæde, det var for Anders og jeg igen at blive bedsteforældre. Vi vil gerne takke Rosa og hendes husbond Jonas for den hjertevarme medleven ved lille Sonja og solvejs besøg her i dag. Det varmer, ligesom også Christel er rørt over al den venlighed, der kom til udtryk ved hendes tiltræden som køkkenchef. At se sine erfaringer vokse og trives er en stor glæde for hende som for os.
Nu er efterskoleåret næsten forbi. Når rådhusklokkerne falder i slag er skoleåret ude og vi skriver gymnasie og anden videre uddannelse på. Et nyt år, et nyt årti, hvad vil det bringe ? Gid vi kunne gå ubekymrede ind i det nye skoleår sammen; men sådan vil det være for de færreste.
Dog skal vi ikke lade os kue af bekymringer. Der er stadig små 3 måneder tilbage og nye muligheder og oplevelser for 9. klasserne som 10. klasserne
Lad os sammen tage udfordringerne op og udnytte de muligheder, som viser sig. Det skal være vores gallaønsker i aften.
Gud give os alle en glædelig gallafest.
Gud bevare spejderskolen"
Venlig hilsen
Anders Feddersen og Mads Nielsen
Rederiejere og bestyrelsesformænd
"Gallaaftenen er den aften, hvor vi ser tilbage på året der gik og ser frem til det nye år, med hvad det mon vil bringe. Vi er sørgmodige, men også bekymrede, for vi lever i en verden, hvor skoleårets slutning også kan mærkes her i Korinth og har konsekvenser for vort lille samfund og for os hver især. Det kan godt lægge en dæmper på den festglæde vi gerne forbinder med gallaaftenen. Krisen ansporer til mådehold efter mange glade måneder med stigende humør, og det at have og kunne beholde et venskab er ikke længere så selvfølgeligt. Alle vil vi gerne føle at der er brug for os, og at vi hver især kan yde noget i skolens hverdag.
Det gælder også lærene, der står over for en særlig udfordring i krisetider. Det er blevet sværere at finde nye elever. Når man endnu ikke har haft mulighed for at vise, hvad skolen duer til, er det skuffende, at man ikke kan få afløb for al sin energi, og det kan være vanskeligt overhovedet at finde ud af, hvad man så skal gøre, når der ikke er bud efter en.
Ikke desto mindre mangler lærene på spejderskolen ikke livsmod. De vil gerne tage fat og gå nye veje. De uddanner sig og dygtiggør sig. Conny rejser ud og får indtryk med hjem fra fjerne lande i hele verden. Det giver dem en videre horisont, end vores generation endnu har fået. De må vise de unge, at der er brug for dem. Vi må skabe plads for, at lærene også kan gøre sig de erfaringer, som skal til for at bringe vort skole videre.
I de sidste 17 år er udviklingen gået meget hurtigt. Vi er blevet vænnet til, at alt blev bedre og bedre dag for dag. Nu står vi i en økonomisk krise, der er verdensomspændende. Den bliver vi næppe af med lige med det samme; men krisen kan være en spore til at overveje, hvordan vi lever vort liv. Måske er det slet ikke så usundt at sætte tempoet lidt ned, at give sig tid til at nyde øjeblikket, finde tid til at være sammen med sine spejder-venner, mærke efter hvordan de har det, og hvordan det går også for andre spejdere, som ikke står os så nær.
For mange er det at blive ældre vanskeligt at affinde sig med. Som 9. klasser har man travlt med at blive 10. klasser, som 10. klasser vil man gerne blive ved med at føle sig som 10. klasser; ja det er nærmest et krav at holde sig ikke blot ungdommelig, men 10. klasser i ti, tyve år længere, end man egentlig er det. Vores tid er blevet ungdomsfikseret. Det er både godt og skidt.
Vi beundrer dem, der holder sig spejder hele livet, vi gør det næsten til en dyd i sig selv, som om årene ingen spor må sætte sig, den dyrt vundne erfaring gennem spejderlivet kommer til udtryk. Det er måske noget af det, som er med til at gøre vores - i øvrigt spændende nutid - så fantastisk.
Erfaring er en værdifuld bagage, som også 9. klasserne skal kunne glæde sig over og glæde sig til. Den der ikke længere er 10. klasser af år, skal også have plads, og de der tidligt mærker gymnasiets forandringer sætte ind, må vi ikke tabe i den store og glade spejderånd.
Samtidig er det dejligt stadig at kunne det ene og overkomme det andet, men det kan også være tilfredsstillende at sætte sig roligt ned og vide, at der er mindre at jage efter, og at det perfekte ikke altid er så vigtigt.
--
Igennem det meste af det forgangne år har vi set frem til kammeratskabs weekenden, det store komsammen i Korinth i marts. Forventningerne har været store og ambitionerne ligeså. Det gjaldt dels de praktiske forhold: hvordan vi skulle klare at have så mange og prominente delegationer på besøg, og hvordan det hele skulle tilrettelægges, dels hvordan det ville forløbe, og hvilke resultater det ville føre til.
I to hektiske martsdage kunne vi følge besøgets forløb. Vi så, hvordan man fra hele Danmark kunne sidde sammen og tale sammen her i Korinth, og konstatere at skønt alle var på det rene med emnets alvor, var der dog ingen garanti for, at man kunne nå til indbyrdes forståelse endsige til et entydigt resultat. Men vi vil også huske billeder af ledende mænd og kvinder fra hele Danmark i spejderuniform, og vi fik et klart indtryk af de vanskeligheder, der mødte dem og de anstrængelser, de gjorde sig for alligevel at finde sammen. Alt lykkedes vel ikke, men et grundlag blev lagt, og arbejdet vil fortsætte i det nye år.
Kammeratskabs weekenden i Korinth var kulminationen på et langt og travlt forarbejde. Mange har bidraget på forskellig vis. Kokamokere, friluft folk andre psykologer har arbejdet nøgternt og engageret på at lægge alt til rette. Dygtige arrangører på alle niveauer har bestræbt sig på, at alt kunne glide så godt som muligt for de tusindtallige tilrejsende. Striv har haft den vanskelige opgave at sørge for sikkerhed og orden omkring weekenden, og har løst den ansvarsbevidst og på bedste vis.
Endelig har Korintherne taget imod de mange gæster fra hele Danmark med venlighed, og har med godt humør båret over med de daglige indgreb i deres lektieforberedelser.
Her i aften vil vi gerne takke alle, der i stort som småt har bidraget til, at vi i Korinth har kunnet gennemføre det ærefulde hverv at være værter for Kammeratskabs weekenden.
--
I år har Spejderskolen fået en ny flagdag, den 20. marts. På den dag hejser vi Dannebrog til ære for den indsats vore udsendte har ydet og til stadighed yder rundt omkring på fyn. Vi samler vore tanker om deres gerning, og om den offervilje, de har udvist, og vi mindes dem, som har betalt den højeste pris. Den dag i året vil fra nu af kunne samle os i taknemmelighed og eftertanke.
Netop nu går vores tanker til alle vore udsendte og i særlig grad til vore spejdere på Apo. Skolevejlederen har netop besøgt dem og mødet med de Korinthske spejdere og deres allierede gjorde dybt indtryk på hende. Hendes beretninger om sine oplevelser er med til at gøre deres hverdag nærværende også for os. Den opgave de har er ikke let, men de udfører den med beslutsomhed og dygtighed, og de udviser et mod, som vi må beundre. De skal vide, at de og deres pårørende ofte er i vores tanker, og at deres tilfangetagelser berører os dybt. Sammen med gæsterne og arrangørerne sender vi dem alle vores varmeste hilsener og gode ønsker for denne weekend.
Også herhjemme i Korinth gør mange kvinder og mænd et stort arbejde for vores sikkerhed og tryghed. Vores gallahilsen går til alle inden for forsvaret, beredskabet, politiet og sundhedsvæsenet med tak for, at de holder hovedet koldt og hjertet varmt både i hverdagen og i krisesituationer. Det nyder vi alle især bob og peter godt af.
I år kunne Ærø fejre indførelsen af den nye selvstyreordning. Det var en stor oplevelse for os og resten af spejderskolen at være til stede d. 25 september til grolle festen. Vi fik et stærkt indtryk af den glæde og stolthed, der præger det Ærøske folk, og den vilje til at tage fat på fremtidens opgaver, som kom så stærkt til udtryk med deres vindmøller og solfanger. Vi vil gerne takke for den varme modtagelse vi fik og ønske alt godt fremover for ærø og det Ærøske folk. Vi sender dem alle vores varmeste Gallaønsker.
Vores gallaønsker går i aften også til de sydfynske øer. Vi håber sammen med spejdeskolen til sommer atter at kunne besøge øerne. Gensynet med Øerne og det øboerske folk er altid noget vi ser frem til med glæde.
Hvert år når vi sender vores gallashilsener går vores tanker også til de danske spejdere i Sydslesvig. De har boet og levet på den samme egn i mange, mange generationer. Der har de hjemme, de er loyale og respekterede borgere i landet, men samtidig er de trofaste mod Spejderskolen. David vil vi ikke glemme, ham sender vi vores varme ønsker om en god aften.
Over hele kloden finder man spejdere, der har bosat sig eller opholder sig for kortere eller længere tid. Nogle er udsendte, mange har valgt at lægge deres livsgerning under andre himmelstrøg, men alle vil de nok på en gallaaften lade tankerne gå til Korinth spejderskole og til deres kære derhjemme. Vi ønsker dem hver især en god aften.
--
Når vi ser tilbage på hvad det år, som nu næsten er omme, har betydet for os og vores venner må vi først og fremmest tænke på den store glæde, det var for Anders og jeg igen at blive bedsteforældre. Vi vil gerne takke Rosa og hendes husbond Jonas for den hjertevarme medleven ved lille Sonja og solvejs besøg her i dag. Det varmer, ligesom også Christel er rørt over al den venlighed, der kom til udtryk ved hendes tiltræden som køkkenchef. At se sine erfaringer vokse og trives er en stor glæde for hende som for os.
Nu er efterskoleåret næsten forbi. Når rådhusklokkerne falder i slag er skoleåret ude og vi skriver gymnasie og anden videre uddannelse på. Et nyt år, et nyt årti, hvad vil det bringe ? Gid vi kunne gå ubekymrede ind i det nye skoleår sammen; men sådan vil det være for de færreste.
Dog skal vi ikke lade os kue af bekymringer. Der er stadig små 3 måneder tilbage og nye muligheder og oplevelser for 9. klasserne som 10. klasserne
Lad os sammen tage udfordringerne op og udnytte de muligheder, som viser sig. Det skal være vores gallaønsker i aften.
Gud give os alle en glædelig gallafest.
Gud bevare spejderskolen"
torsdag den 18. marts 2010
Så er efterskoletrøjerne kommet
Så er det længe ventede studietøj kommet, til næsten alle (:
Så nu render hele skolen rundt med ens trøjer med et super tryk.
Jeg synes vi skal sige tak til Christoffer B. for alt arbejdet med at få tøjet bestilt, og en lille tak til mig, for at lave trykket :D
- Katrine (:
lørdag den 6. marts 2010
Kammeratskabsweekend
Så er det tid til Kammeratskabsweekend! Det er jo hyggeligt at chille rundt omkring her og se hvordan folk er "aktive" som vi kalder det. I køkkenet er her utrolig hyggeligt, faktisk skriver jeg på Strivs computer; Jeg er sej! :P
Det er ikke fordi inspirationen strømmer ud af mig på nuværende tidspunkt, til gengæld strømmer duften af nybagt kage ind i min næse! I køkken F har Bob, Katrine og jeg bagt squashkage. Den er mutant i den ene side, men den kommer til at smage af himmel! Nu skal jeg nok snart videre, det er snart tid til at lave ristaffel, jeg vil hellere bage. Men hvad pokker, det er jo hyggeligt af lige vel!
knus til alle skønne Spejderskolen mennesker!
/Topsi<3
Det er ikke fordi inspirationen strømmer ud af mig på nuværende tidspunkt, til gengæld strømmer duften af nybagt kage ind i min næse! I køkken F har Bob, Katrine og jeg bagt squashkage. Den er mutant i den ene side, men den kommer til at smage af himmel! Nu skal jeg nok snart videre, det er snart tid til at lave ristaffel, jeg vil hellere bage. Men hvad pokker, det er jo hyggeligt af lige vel!
knus til alle skønne Spejderskolen mennesker!
/Topsi<3
torsdag den 18. februar 2010
Det netop derfor jeg elsker efterskolelivet. (:
Så sidder jeg her igen. Klar til at fortælle jer om en af de mange oplevelser jeg gør mig her på Spejderskolen. Denne gang foregår historien på Topgang - med besøg !
Vi startede med at sidde 4 piger (Nicoline, Hannah, Kaja og jeg), vi drak kakao og te, sad på et tæppe på gulvet. Det var super hyggeligt, vi snakkede og grinede,sådan som kun piger kan. så stødte der flere til, først Sofie, senere Carina og Kirstine og til sidst kunne Topsi heller ikke lade være med at joine os. Hyggen og snakken fortsatte, der blev delt ud af kakaoen og te'en, og vi grinede over mærkelige ting.
Hannah: når Carina ville du lige se bunden af min kop?
Carina: ja Kaja tilbød mig noget (:
Kaja: ja da.
Hannah: har du drukket noget ? (:
Først efter lidt tid gik det op for Hannah at Carina havde drukket lidt af hendes kakao. forsamlingen lå og grinede på gulvet. Der blev spist kiks, som Carina havde medbragt, Topsi kom med noget mørk chokolade, og der blev spist 2 deleæbler som jeg donerede (;
Det er aftner som denne der gør, at jeg bliver bekræftet i, at jeg er på det helt rigtige sted, med de helt rigtige mennesker. - og jeg elsker det simpelthen <3
men det er også i tider som denne, at jeg kommer til at tænke på at det hele slutter på et tidspunkt. Det er der heldigvis noget tid til, og indtil da vil jeg bare nyde livet, og alle de dejlige mennesker jeg omgiver mig med. :D
- Katrine
Vi startede med at sidde 4 piger (Nicoline, Hannah, Kaja og jeg), vi drak kakao og te, sad på et tæppe på gulvet. Det var super hyggeligt, vi snakkede og grinede,sådan som kun piger kan. så stødte der flere til, først Sofie, senere Carina og Kirstine og til sidst kunne Topsi heller ikke lade være med at joine os. Hyggen og snakken fortsatte, der blev delt ud af kakaoen og te'en, og vi grinede over mærkelige ting.
Hannah: når Carina ville du lige se bunden af min kop?
Carina: ja Kaja tilbød mig noget (:
Kaja: ja da.
Hannah: har du drukket noget ? (:
Først efter lidt tid gik det op for Hannah at Carina havde drukket lidt af hendes kakao. forsamlingen lå og grinede på gulvet. Der blev spist kiks, som Carina havde medbragt, Topsi kom med noget mørk chokolade, og der blev spist 2 deleæbler som jeg donerede (;
Det er aftner som denne der gør, at jeg bliver bekræftet i, at jeg er på det helt rigtige sted, med de helt rigtige mennesker. - og jeg elsker det simpelthen <3
men det er også i tider som denne, at jeg kommer til at tænke på at det hele slutter på et tidspunkt. Det er der heldigvis noget tid til, og indtil da vil jeg bare nyde livet, og alle de dejlige mennesker jeg omgiver mig med. :D
- Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)
