Vores Blog er gået i stå, men nårh ja, det er der vel ikke noget at sige til.. Spejderskolens elever har travlt med at besøge hinanden i alle ender af landet.. Det er ikke nemt at stoppe på skolen, på topgangen var der næsten altid mennesker, musik fra alle hjørner.. Nu er et år fyldt med glade mennesker og underholdning 24 timer i døgnet hvis det var det der var brug for slut.. Nogle nætter var det for kedeligt at sove i min "egen" seng, så derfor har man sine naboer, genboer eller hvem det nu er, som altid er klar til at dele et stykke af sengen. Men sådan er et ikke mere, der er stille over alt, og langt til vennerne, i hvert fald her hvor jeg kommer fra..
- det at gå på efterskole er fantastisk, men jeg har opdaget hvor svært det hele er når man er stoppet! - der bor så mange mennesker på sjælland, jeg bor på en gård i jylland, selvfølgelig har jeg også mine venner her, men skolen er bare noget andet! Her keder jeg mig! - der er stille, kun mig selv til at underholde mig selv, og de venner jeg har det aller bedst med, er bare så ufatteligt langt væk pludseligt.. Vi spiste sammen. stod op sammen, gik i bad sammen, sov sammen, lavede lektier sammen, børstede tænder sammen, græd sammen.. INTET kunne skjules for hinanden, kun efterskolevennerne er som det, noget helt specielt! - ikke det samme som vennerne fra folkeskolen gennem 10 år, som jeg dog stadig er helt vildt glad for at se..
Så kom der en smule gang i Bloggen igen.. Men måske var det her et slut indlæg for Spejderskolens blog, eller også var det en fortsættelse til efter efterskolen.. Det får vi at se..
Håber i nyder ferien, og glæder jer til at komme igang nogle nye steder, og starte nye tider igen derude :)
Kram fra midtjylland :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hannah ? er det dig der har skrevet det her ? (: Det skulle ihvertfald ikke undre mig hvis det er.
SvarSletNøj hvor er det en god beskrivelse, jeg sidder med nogenlunde samme følelse men selvom jeg bor på Sjælland har jeg slet ikke haft tid til at besøge nogle af de dejlige Spejderskolenmennesker - hvilket ærger mig en del :/
jeg kender det :/ har godt nok nået at få set nogle mennesker fra skolen, men intet er det samme. jeg mangler utrolig tit et par roomies at snakke med om aftenen, til at trøste mig når jeg er trist, til at synge med når man sætter hej matematik på :) suk, støn... man må vel leve med det :)
SvarSletNu er det blevet november og jeg savner jer stadig! Det er virkelig underligt at der ingen mennesker er rundt omkring en, og endnu mere underligt er det, at det kun er fem måneder siden at sådan en hverdag hvor alle var der hele tiden, var helt normal. Det føles somom det er så langt væk. Og alligevel ikke. Jeg savner jer stadig guys! Jeg fandt den her gruppe på Facebook i går: Isn’t it amazing how a person who was once just a stranger, suddenly meant the world to you? ♥ Og kom sådan til at tænke på jer! For det var præcis sådan det var!
SvarSlet