Galla tale

Så blev det galla aften og som de to ledende skikkelser Mads og jeg nu er på skolen syntes vi at vi burde skrive en tale til folket. Der var så stor begejstring for talen at vi blev bedt om at publicere den på skolens blog og her er den så.
Venlig hilsen
Anders Feddersen og Mads Nielsen
Rederiejere og bestyrelsesformænd

"Gallaaftenen er den aften, hvor vi ser tilbage på året der gik og ser frem til det nye år, med hvad det mon vil bringe. Vi er sørgmodige, men også bekymrede, for vi lever i en verden, hvor skoleårets slutning også kan mærkes her i Korinth og har konsekvenser for vort lille samfund og for os hver især. Det kan godt lægge en dæmper på den festglæde vi gerne forbinder med gallaaftenen. Krisen ansporer til mådehold efter mange glade måneder med stigende humør, og det at have og kunne beholde et venskab er ikke længere så selvfølgeligt. Alle vil vi gerne føle at der er brug for os, og at vi hver især kan yde noget i skolens hverdag.

Det gælder også lærene, der står over for en særlig udfordring i krisetider. Det er blevet sværere at finde nye elever. Når man endnu ikke har haft mulighed for at vise, hvad skolen duer til, er det skuffende, at man ikke kan få afløb for al sin energi, og det kan være vanskeligt overhovedet at finde ud af, hvad man så skal gøre, når der ikke er bud efter en.

Ikke desto mindre mangler lærene på spejderskolen ikke livsmod. De vil gerne tage fat og gå nye veje. De uddanner sig og dygtiggør sig. Conny rejser ud og får indtryk med hjem fra fjerne lande i hele verden. Det giver dem en videre horisont, end vores generation endnu har fået. De må vise de unge, at der er brug for dem. Vi må skabe plads for, at lærene også kan gøre sig de erfaringer, som skal til for at bringe vort skole videre.

I de sidste 17 år er udviklingen gået meget hurtigt. Vi er blevet vænnet til, at alt blev bedre og bedre dag for dag. Nu står vi i en økonomisk krise, der er verdensomspændende. Den bliver vi næppe af med lige med det samme; men krisen kan være en spore til at overveje, hvordan vi lever vort liv. Måske er det slet ikke så usundt at sætte tempoet lidt ned, at give sig tid til at nyde øjeblikket, finde tid til at være sammen med sine spejder-venner, mærke efter hvordan de har det, og hvordan det går også for andre spejdere, som ikke står os så nær.

For mange er det at blive ældre vanskeligt at affinde sig med. Som 9. klasser har man travlt med at blive 10. klasser, som 10. klasser vil man gerne blive ved med at føle sig som 10. klasser; ja det er nærmest et krav at holde sig ikke blot ungdommelig, men 10. klasser i ti, tyve år længere, end man egentlig er det. Vores tid er blevet ungdomsfikseret. Det er både godt og skidt.
Vi beundrer dem, der holder sig spejder hele livet, vi gør det næsten til en dyd i sig selv, som om årene ingen spor må sætte sig, den dyrt vundne erfaring gennem spejderlivet kommer til udtryk. Det er måske noget af det, som er med til at gøre vores - i øvrigt spændende nutid - så fantastisk.
Erfaring er en værdifuld bagage, som også 9. klasserne skal kunne glæde sig over og glæde sig til. Den der ikke længere er 10. klasser af år, skal også have plads, og de der tidligt mærker gymnasiets forandringer sætte ind, må vi ikke tabe i den store og glade spejderånd.
Samtidig er det dejligt stadig at kunne det ene og overkomme det andet, men det kan også være tilfredsstillende at sætte sig roligt ned og vide, at der er mindre at jage efter, og at det perfekte ikke altid er så vigtigt.
--

Igennem det meste af det forgangne år har vi set frem til kammeratskabs weekenden, det store komsammen i Korinth i marts. Forventningerne har været store og ambitionerne ligeså. Det gjaldt dels de praktiske forhold: hvordan vi skulle klare at have så mange og prominente delegationer på besøg, og hvordan det hele skulle tilrettelægges, dels hvordan det ville forløbe, og hvilke resultater det ville føre til.

I to hektiske martsdage kunne vi følge besøgets forløb. Vi så, hvordan man fra hele Danmark kunne sidde sammen og tale sammen her i Korinth, og konstatere at skønt alle var på det rene med emnets alvor, var der dog ingen garanti for, at man kunne nå til indbyrdes forståelse endsige til et entydigt resultat. Men vi vil også huske billeder af ledende mænd og kvinder fra hele Danmark i spejderuniform, og vi fik et klart indtryk af de vanskeligheder, der mødte dem og de anstrængelser, de gjorde sig for alligevel at finde sammen. Alt lykkedes vel ikke, men et grundlag blev lagt, og arbejdet vil fortsætte i det nye år.

Kammeratskabs weekenden i Korinth var kulminationen på et langt og travlt forarbejde. Mange har bidraget på forskellig vis. Kokamokere, friluft folk andre psykologer har arbejdet nøgternt og engageret på at lægge alt til rette. Dygtige arrangører på alle niveauer har bestræbt sig på, at alt kunne glide så godt som muligt for de tusindtallige tilrejsende. Striv har haft den vanskelige opgave at sørge for sikkerhed og orden omkring weekenden, og har løst den ansvarsbevidst og på bedste vis.

Endelig har Korintherne taget imod de mange gæster fra hele Danmark med venlighed, og har med godt humør båret over med de daglige indgreb i deres lektieforberedelser.

Her i aften vil vi gerne takke alle, der i stort som småt har bidraget til, at vi i Korinth har kunnet gennemføre det ærefulde hverv at være værter for Kammeratskabs weekenden.
--
I år har Spejderskolen fået en ny flagdag, den 20. marts. På den dag hejser vi Dannebrog til ære for den indsats vore udsendte har ydet og til stadighed yder rundt omkring på fyn. Vi samler vore tanker om deres gerning, og om den offervilje, de har udvist, og vi mindes dem, som har betalt den højeste pris. Den dag i året vil fra nu af kunne samle os i taknemmelighed og eftertanke.

Netop nu går vores tanker til alle vore udsendte og i særlig grad til vore spejdere på Apo. Skolevejlederen har netop besøgt dem og mødet med de Korinthske spejdere og deres allierede gjorde dybt indtryk på hende. Hendes beretninger om sine oplevelser er med til at gøre deres hverdag nærværende også for os. Den opgave de har er ikke let, men de udfører den med beslutsomhed og dygtighed, og de udviser et mod, som vi må beundre. De skal vide, at de og deres pårørende ofte er i vores tanker, og at deres tilfangetagelser berører os dybt. Sammen med gæsterne og arrangørerne sender vi dem alle vores varmeste hilsener og gode ønsker for denne weekend.

Også herhjemme i Korinth gør mange kvinder og mænd et stort arbejde for vores sikkerhed og tryghed. Vores gallahilsen går til alle inden for forsvaret, beredskabet, politiet og sundhedsvæsenet med tak for, at de holder hovedet koldt og hjertet varmt både i hverdagen og i krisesituationer. Det nyder vi alle især bob og peter godt af.

I år kunne Ærø fejre indførelsen af den nye selvstyreordning. Det var en stor oplevelse for os og resten af spejderskolen at være til stede d. 25 september til grolle festen. Vi fik et stærkt indtryk af den glæde og stolthed, der præger det Ærøske folk, og den vilje til at tage fat på fremtidens opgaver, som kom så stærkt til udtryk med deres vindmøller og solfanger. Vi vil gerne takke for den varme modtagelse vi fik og ønske alt godt fremover for ærø og det Ærøske folk. Vi sender dem alle vores varmeste Gallaønsker.

Vores gallaønsker går i aften også til de sydfynske øer. Vi håber sammen med spejdeskolen til sommer atter at kunne besøge øerne. Gensynet med Øerne og det øboerske folk er altid noget vi ser frem til med glæde.
Hvert år når vi sender vores gallashilsener går vores tanker også til de danske spejdere i Sydslesvig. De har boet og levet på den samme egn i mange, mange generationer. Der har de hjemme, de er loyale og respekterede borgere i landet, men samtidig er de trofaste mod Spejderskolen. David vil vi ikke glemme, ham sender vi vores varme ønsker om en god aften.

Over hele kloden finder man spejdere, der har bosat sig eller opholder sig for kortere eller længere tid. Nogle er udsendte, mange har valgt at lægge deres livsgerning under andre himmelstrøg, men alle vil de nok på en gallaaften lade tankerne gå til Korinth spejderskole og til deres kære derhjemme. Vi ønsker dem hver især en god aften.
--

Når vi ser tilbage på hvad det år, som nu næsten er omme, har betydet for os og vores venner må vi først og fremmest tænke på den store glæde, det var for Anders og jeg igen at blive bedsteforældre. Vi vil gerne takke Rosa og hendes husbond Jonas for den hjertevarme medleven ved lille Sonja og solvejs besøg her i dag. Det varmer, ligesom også Christel er rørt over al den venlighed, der kom til udtryk ved hendes tiltræden som køkkenchef. At se sine erfaringer vokse og trives er en stor glæde for hende som for os.
Nu er efterskoleåret næsten forbi. Når rådhusklokkerne falder i slag er skoleåret ude og vi skriver gymnasie og anden videre uddannelse på. Et nyt år, et nyt årti, hvad vil det bringe ? Gid vi kunne gå ubekymrede ind i det nye skoleår sammen; men sådan vil det være for de færreste.

Dog skal vi ikke lade os kue af bekymringer. Der er stadig små 3 måneder tilbage og nye muligheder og oplevelser for 9. klasserne som 10. klasserne
Lad os sammen tage udfordringerne op og udnytte de muligheder, som viser sig. Det skal være vores gallaønsker i aften.
Gud give os alle en glædelig gallafest.
Gud bevare spejderskolen"